Hederensdyrlav finder vi i vores klitter og heder, hvor den danner tætte puder.

Laver er ”dobbelt-organismer”, som består af en svamp og en alge i symbiose. Selvom rensdyrlav føles knastør, er den altså fyldt med bittesmå ”akvarier” af svampetråde, hvor algerne vokser og laver fotosyntese.

Hede-rensdyrlav er i Nordskandinavien den vigtigste fødekilde for rensdyr, og i perioder med sult har mennesker blandet mel med knust rensdyrlav.

Svampe har ikke hanner og hunner, men mange køn, som kaldes ”parringstyper”. Hos hede-rensdyrlav vokser to forskellige parringstyper sammen og danner sporer, som kan spredes af rensdyr eller med vinden.

Hvor og hvornår kan du møde mig

Hederensdyrlav er den mest almindelige danske rensdyrlav, og den forekommer på ekstremt nærringsfattigt og lysåben jord. Man kan derfor finde hede-rensdyrlav i de fleste klitheder fx i klithederne i Nord- og Vestjylland.

Hederensdyrlav kan findes hele året rundt.