Heksesækdug

I ældre dun-birketræers trækroner kan du se ”heksekoste”. De ligner fastelavnsris eller store, uordentlige fuglereder med strittende småkviste i alle retninger. Næsten alle dun-birketræer bliver nemlig med alderen vært for snyltesvampen heksesækdug.

Svampen lever frit som encellet gærsvamp, indtil den møder en dunbirk. Så bliver den flercellet: Et netværk af svampetråde trænger ind i træet og sender falske signaler gennem dunbirkens hormonsystem. Signalerne får træet til at danne de tætsiddende bundter af småkviste, ”heksekostene”.

På heksekostenes kviste dannes små deforme blade. Bladenes underside bliver grå: Her sidder svampens sporesække. Sådan bruger heksesækdug heksekostens store overflade til at spredes fra.

Hvor og hvornår kan du møde mig

Heksesækdug lever overalt, hvor der vokser Dun-Birk. Heksesækdug er nemlig obligatorisk for Dun-Birk, der er cirka 30 år gamle.

Det er derfor meget almindeligt i Danmark og udbredt over hele landet.

Heksesækdug kan ses hele året.