Mejeredderkoppen er en edderkop med meget lange ben, som kan forveksles med en mejer.

Den er glad for varme og trives fint i vores huse. Tilpasning til indendørs-livet har gjort den succesfuld i Danmark, selvom den naturligt er en sydlig art.

Mejeredderkoppen kan, med deres guirlande-spind af alarmtråde, udkonkurrere alle andre edderkopper indendørs. Lever de for tæt, æder de store gerne de yngre og mindre artsfæller.

Mejeredderkoppen kan sætte sit spind i voldsomme svingninger, hvis den føler sig truet: De små bliver på denne måde næsten usynlige. Hunnen forsvarer sine æg, som hun har spundet sammen med få silketråde.

Hvor og hvornår kan du møde mig

Mejeredderkoppen er udbredt overalt i varme områder i Danmark. Den lever især i huse under loftet, hvor der er varmest. Den er en synanthrop edderkop, hvilket betyder, at den er knyttet til mennesker og opvarmede huse, og den kan ikke leve udendørs.

Om sommeren kan du finde edderkoppen i brændestykker, og når vejret bliver koldere, etablerer den sig i stuerne, hvor den i løbet af vinteren formerer sig.