Strandskaden er nok den vadefugl, der er lettest at kende: Sort-hvid som husskaden, med et enormt rødt næb.

Andre vadefugle-unger skal selv finde føde, så snart æggene klækker, men strandskade-parret fodrer deres unger op til en måned, til de er flyvefærdige.

Derfor kan strandskader udnytte redepladser, som andre vadefugle ikke kan: I naturen findes de oftest på strandenge med sand og grus, men i takt med, at deres naturlige levesteder forsvinder, er strandskaden blevet ”byggemarkeds-skade” og yngler på industri-områdernes flade tage.

Her kan folk blive irriterede over strandskadens højlydte territoriekald: ”KU-BIK!” – så de sætter fugleskræmsler op for at undgå strandskader.

Hvor og hvornår kan du møde mig

Strandskaden yngler langs kysterne og foretrækker strandenge, der ligger tæt på sandvader, hvor den søger føde. Den er særligt almindelig i Vadehavet og på Saltholm. Den yngler også ved øerne ved søer og ådale. Strandskaden kan også finde på at lægge rede på flade hustage i byerne.

De fleste danske strandskader trækker mod Holland og Tyskland til vinter, mens de nordlige strandskader opholder sig i Vadehavet. De fleste strandskader forlader ynglepladserne sidst i juli eller først i august, hvor de trækker sydpå.