Ålen

Ålen er lang, har tykt skind uden skæl og snor sig. Ålens blod er giftigt.
Ålen kan fylde gællehulen med luft og optage atmosfærisk ilt herfra. Så længe gællerne holdes fugtige, klarer den sig et godt stykke tid oven vande og kan bevæge sig et stykke henover landjorden. Dens små gællespalter nedsætter udtørring.

Ålen skifter i løbet af sin levetid mellem saltvand og ferskvand. Den foretager to lange rejser: Som fiskelarve driver den med Golfstrømmen og Den Nordatlantiske Strøm fra Sargassohavet til f.eks Danmark. Som kønsmoden svømmer den tilbage til Sargassohavet for at gyde.
I Danmark er ålen kritisk truet.

Hvor og hvornår kan du møde mig

Ålen er udbredt overalt i Danmark i ferskvand, brakvand og hav samt åledambrug. Den lever næsten udelukkende af bundfisk og er typisk aktiv om natten. Om dagen skjuler den sig nedgravet i bunden eller mellem sten og trærødder.

Ålen kan godt lide varme temperaturer og tager slet ikke føde til sig om vinteren, når der er koldt. Den kan vandre over land for at nå havet. Nogle ål bliver i salt- eller brakvand, mens resten trækker op i vandløbene til søer og moser. De fleste hunner lever i ferskvand, mens hannerne bedre kan lide saltvandet.

Alle ål i Danmark bevæger sig til Sargassohavet i det vestlige Atlanterhav ud for Nordamerika for at yngle. Det menes, at ålene trækker tilbage til Danmark over Skotland.