Den røde ræv er utroligt god til at tilpasse sig. Dens oprindelige levested er skoven og det åbne land omkring, men idag har rævene også fundet levesteder i vores byer.

Rævegraven er et netværk af rum og gange. Den graves i bakker, jernbaneskrænter eller endda under vores udhuse. Rævegraven har ofte flere udgange. Ved indgangen ligger tit rester af rævens bytte.

I rævegraven føder hunræven sine hvalpe, som bliver nede i hulen de første uger. Ræven holder territorium. Den lægger sine lorte højt på sten og tuer og afmærker med tis, hvor grænsen går. Rævepis har en gennemtrængende lugt.


Hvor og hvornår kan du møde mig

Ræven lever både i byerne, på landet og i naturen. I byerne holder de til ved parker, kirkegårde, baneskråninger, kolonihaver og i tilgroede vildhaver.

Udenfor byerne holder de til i kulturlandskabet, hvor skove veksler med åbent land. Her kan ræven også finde plads til at grave sin grav, hvor den yngler. Den bruger også graven til at skjule sig og sove i.

Fra midten af maj til juni kan du være heldig at se små rævehvalpe lege foran rævegraven, hvis du holder øje med graven omkring solnedgang.