Stribetæge er en skjoldtæge: Kroppen har omtrent samme facon som et våbenskjold. Stribetægen fortæller os, at klimaet ændrer sig.

Den blev første gang fundet i Danmark i 1992 og har siden bredt sig nordpå. I dag er den almindelig i det meste af landet. Stribetægen overvintrer som voksen og lever af blomster og frø fra skærmblomster gennem alle livs-stadier.

Æggene klækkes til nymfer, som gennem fem hudskifter gradvist udvikles til voksne tæger. Som nymfe er stribetægen kamufleret med brune og grå nuancer, men efter overvintring får den voksne tæge røde og sorte striber, som advarer om dens grimme smag.

Hvor og hvornår kan du møde mig

Stribetægen er forholdsvis ny i Danmark. De blev først spottet i Danmark i 1990erne og kan træffes i haver og skovlysninger samt rudearter og overdrev. Den kan træffes hele året, men normalt går den i dvale om vinteren.

Hvis man vil være sikker på at se stribetægen, skal man på udkig i maj til september. Her kan man også finde den på skærmplanternes blomster.